Kirkerne

Hans Tausens Kirke

Hans Tausens Kirke

Halfdansgade 6, 2300 København S.

FIND VEJ TIL KIRKEN:

Se på kort her

OFFENTLIG TRANSPORT:

Bus 68 fra Københavns Hovedbanegård eller bus 33 fra Rådhuspladsen.

10. min gang fra Islands Brygge Metrostation.

PARKERING:

Der er begrænsede parkeringsmuligheder på gaden med betaling på de fleste af årets dage.

Der er underjordisk p-anlæg op mod Leifsgade mellem Bergthorasgade og Gunløgsgade.

Kirken i Ørestad

Kirken i Ørestad

Robert Jacobsens Vej 72 B, st., 2300 København S.

FIND VEJ TIL KIRKEN:

Se på kort her

OFFENTLIG TRANSPORT:

Bus 33 fra Rådhuspladsen

Metroen til Vestamager. herfra er der ca. 5 min. gang

PARKERING:

I P-huse med betaling.

Meget begrænsede muligheder for parkering på gadeplan med tidsbegrænsning.

Lidt historie om Islands Brygges sogn:

Islands Brygges sogn

 

I 1901 åbnedes Christians Kirke på Christianshavn som sognekirke, da indbyggertallet i København og dermed også på Christianshavn var steget betydeligt.

Med opførelsen af beboelsesejendommene på Islands Brygge steg folketallet, så der blev ønske om en egen kirke i bydelen Islands Brygge, så den 20. december 1915 blev Islands Brygges Sogn udskilt fra Christians Sogn på Christianshavn, og det nye sogn indrettede kirke i menighedshusets stueetage, som i dag er menighedssalen i Hans Tausens Kirke, og som fortsat bruges til udvidelse af kirkerummet især til gudstjenester juleaften og ved konfirmationer.

Beboelsesejendommene i Islands Brygges Sogn er opført i årene fra 1905 og de fleste ejendomme på den oprindeligt beboede del af området Islands Brygge stod færdige i 1920’erne. Omkring 1930 boede der cirka 13.000 i sognet, i 1994 boede der 6.273. Sognets indbyggertal begyndte igen at stige, da der igen påbegyndtes opførelse af beboelsesejendomme både i området mellem det oprindelige byggeri og voldgraven samt langs med havneløbet efter Halfdansgade. Den 1. juli 2016 var der 15.992. Idet en del af bydelen Ørestad, som ligger i området bag universitetsbyggeriet var en del af Islands Brygges Sogn efter en ændring af sognegrænsen i midten af 1980’erne, hvor også Ballonparken blev overført til sognet fra Sundby Sogn, og Nokken blev overført til sognet fra Solvang Sogn. Ved endnu en ændring af sognegrænsen i 2016 blev den sydlige del af bydelen Ørestad også tillagt sognet, så der den 1. september 2016 var i alt 23.677 indbyggere. 

Islands Brygges Sogn har været i stadig vækst, der bygges både i bydelen Ørestad og i bydelen Islands Brygge og måned for måned kommer der nye beboere. Det forventes at opførelse af boligbyggerier både i Ørestad og langs med havneløbet vil fortsætte i en årrække. Pr. den 1. januar 2021 havde Islands Brygges Sogn 34.988 indbyggere.

Pr. 1. december 2024 blev Islands Brygge sogn delt, således at sognet syd for Wejlands Allé nu er et selvstændigt sogn under navnet Ørestad Sogn.

Islands Brygges Sogn har efter sognedelingen 18.004 indbyggere pr. 1. januar 2025.